Billig madpakke til festival

Har du et skrabet festival-budget, så kan du tage madpakke med hjemmefra, når du skal til sommerens festival. Med madpakke mener vi, at der er en del fødevarer, som godt kan holde sig i flere dage, selvom de bliver opbevaret i dit telt.

Brød, frugt og grøntsager

Selvom madboderne på festivalpladsen er fristende, så er det også dyrt, hvis du skal købe al mad der i flere dage. Du kan derfor med fordel medbringe mad, som du nemt kan tilberede og spise. Tag dit favoritbrød med, det kan være groft brød, lyst brød eller rugbrød. Medbring også forskellige typer af kiks samt kager til den søde tand. Frugt fungerer godt som mellemmåltider, hvis man er lidt småsulten, og det giver også væske indenbords, hvilket er godt, når solen bager ned, og man måske ikke får drukket nok vand. Grøntsager kan også spises som snacks og er nemme at have med i tasken. Sundhedsstyrelsen nye kostråd, som blev offentliggjort i 2021, anbefaler fortsat, at man spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen – også selvom man er på festival og har det sjovt.

Konservesmad

Spekulerer du på hvilken slags pålæg, der kan klare varmen på en sommerfestival? Så er svaret, at du kan købe konserves. Du kan få leverpostej på dåse, og det samme gælder makrel og torskerogn. Suppler med mayonnaise, remoulade og ristede løg som også kan holde sig. Vil du lave en salatblanding, så kan du købe majs, ærter og soltørrede tomater på dåse og glas. Det er bestemt muligt at lave sig et mættende og nærende måltid ud af disse ingredienser. Husk også at medbringe vanddunk, så du hele tiden kan få fyldt den op med vand efter behov. Handler du fornuftigt ind, så er der flere penge til alt det sjove, også alkohol, på festivalen.

flash-blog